Business Slagelse flytter sammen med Slagelse Erhvervscenter

Mette N.Detailhandel, Slagelse, Slagelse Erhvervscenter Leave a Comment

Pr. 1. april vil Business Slagelse have adresse på Posthuset, Sdr. Stationsvej 26, 1 i Slagelse, hvor sekretariatet med koordinator Helle Madsen fremover vil dele kontor med Slagelse Erhvervscenter. Flytningen sker som led i at skabe øget synergi omkring udvikling af den lokale detailhandel. 

Business Slagelse og Slagelse Erhvervscenter har igennem længere tid ønsket et tættere samarbejde med henblik på udvikling af detailhandlen lokalt. Dette samarbejde får nu endnu bedre vilkår, når Business Slagelse flytter ind i et ledigt kontor hos Slagelse Erhvervscenter.

Når flytningen sker nu, er det for at drage nytte af hinandens kompetencer, Business Slagelse og Slagelse Erhvervscenter imellem, på optimal vis. Der er netop sat et spændende arbejde i gang med en handlingsplan for at sikre og udvikle detailhandlen i Slagelse i fremtiden – et arbejde, der i høj grad kræver samarbejde.  

– Helle Madsen og jeg har fået en rigtig god snak med både erhvervschef Per B. Madsen og bestyrelsesformand i Slagelse Erhvervscenter, Morten Gaardboe, om det fremtidige samarbejde. Og vi i Business Slagelse glæder os rigtigt meget til at flytte ned på Posthuset, udtaler Torben Kjerulff, formand for Business Slagelse.  

Mange fordele

Erhvervschef Per B. Madsen ser frem til at byde Business Slagelse velkommen på Posthuset.

– Der er rigtig mange fordele i at dele kontor, så vi kan forene kræfterne bedst muligt til gavn for detailhandlen og det øvrige erhvervsliv. Det er derfor en glæde, at det kan lade sig gøre at få Business Slagelse ind i huset allerede nu, lyder det fra erhvervschef Per B. Madsen.

Helle Madsens arbejdsopgaver forbliver de samme som tidligere, nemlig at varetage aktiviteterne i Business Slagelse, Slagelse Festuge samt Sct. Michaels Nat, nu blot med udgangspunkt i nye omgivelser. 

– Business Slagelse har være rigtig glade for at være hos Vestsjællandske Distriktsblade på Nytorv, hvor direktør Michael Birkedal også for fremtiden gerne vil lægge lokaler til, når der er morgenmøder m.m., lyder det fortsat fra Torben Kjerulff. 

Ny adresse

Den fremtidige adresse for Business Slagelse bliver pr. 1. april:

Business Slagelse
Sdr. Stationsvej 26, 1 sal
4200 Slagelse
Tlf. 51 26 22 99
Mail: [email protected]

Om skribenten

Mette N.

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *