Corona fremrykker behov for udvikling i detailhandlen

Mette N.Detailhandel, Forretningsudvikling, Online & IT

Analyser og tendenser har de senere år givet detailhandlen en indikation af, hvilken fremtid, den går i møde. Coronakrisen har fremrykket behovet for udvikling, der kan få betydning for byerne i fremtiden, måske endda ligefrem for deres overlevelse. Ikke uventet står digitalisering højt på listen over områder, der bør fokuseres på, men også byrum, udlejers rolle og samfundsansvar spiller ind.

I lyset af coronakrisen har Copenhagen Institute, Instituttet for fremtidsforskning kigget i krystalkuglen og giver i en ny Retail Covid-19 rapport deres bud på, hvilke behov en detailhandelsby anno 2030 skal dække, hvis den fysiske handel skal kunne tiltrække forbrugerne.

Flere af rapportens nedslag var allerede inden corona emner, der er blevet vendt, når samtalen er faldet på fremtidens detailhandel, men coronakrisen har sat turbo på dele af udviklingen. Heriblandt, ikke uventet, digitalisering.

”Den sundhedsmæssige og økonomiske krise vil accelerere digitaliseringen og en række forbrugstendenser, samtidig med, at social distance spiller ind som et nyt fænomen i udviklingen af retailmarkedet”, lyder det i rapporten.

– Det er tydeligt, at de butikker og virksomheder, der omstillede sig digitalt under coronakrisen, er dem, der klarer sig bedst igennem. Men det er ikke for sent at komme i gang med digitaliseringen. Det handler lige nu i høj grad om at være til stede, om at være synlig og gi’ kunden lidt ekstra at gå efter, siger Rasmus Lindvig, Detailhandelskoordinator i Slagelse Erhvervscenter. Han hæfter sig samtidig ved, at man i rapporten ser fremtidens butikker som en fusion af den fysiske og den digitale handel. Butikker vil ikke længere være ”single-purpose”-forretninger, men bør udnytte den trafik, der er i butikken mest muligt igennem f.eks. showrooms, interessefællesskaber og mødesteder.

Alle har et ansvar

Detailhandelskoordinatoren har med interesse læst den nye rapport, der i indledningen understreger, at den skal ses som et diskussionsoplæg – ikke et endegyldigt arbejdsredskab.

– Men der er mange gode pointer, som vi kan tage med os i arbejdet med at udvikle vores tre købstæder, bemærker Rasmus Lindvig. Han tilføjer:

– Overordnet set er det helt afgørende, at alle interessenter er med for at vi kan skabe udvikling. Alle har et ansvar fra butiksindehaveren til udlejer, kommunen og det lokale foreningsliv.

En af de interessenter, som rapporten særligt har fokus på ovenpå coronakrisen, er udlejer og dennes rolle i fremtidens handelsby. Der vil blive et øget behov for kortere og mere fleksible lejekontrakter, ligesom udlejer forventes at gå proaktivt ind i at arbejdet med at sammensætte det rigtige lejermix og skabe synergier på tværs. 

Byen skal invitere til oplevelser, der ikke kan fås digitalt

Også indretning af byrummet bør få ekstra opmærksomhed i de kommende år, hvis man er enig i rapportens forudsigelser for fremtiden:

”Hvis forbrugeren skal bevæge sig ud, skal det være interessant og værdiskabende – og det fysiske skal tilføre noget, der ikke kan gøres bedre digitalt.”

Her peger rapporten bl.a. på foreningslivets rolle i bylivet. Byrummet skal gøres levende i sin indretning, være let tilgængeligt og invitere til socialt samvær og aktivitet.

– Det er netop spændende, for i byplanerne for de tre byer tænker man allerede tanker i den retning. Bl.a. har man i Slagelse senest øget synligheden omkring Nytorv og skab flere steder, hvor man kan sætte sig. Også i planerne for renovering af Fisketorvet er der lagt op til flere ”rum i rummet”, der opfordrer til at man gør ophold her og benytter det aktivt, siger Rasmus Lindvig.

I samme ånd fremhæves servicefag som caféer og restaurationer, som vigtige drivkræfter i at tiltrække og fastholde forbrugerne i byerne.

Samfundsansvar vil blive belønnet af forbrugerne

Rapporten rummer desuden rigtig mange spændende perspektiver på fremtidens forbrugeradfærd. Et af dem er samfundsansvar:

”Socialt og samfundsmæssigt ansvar er en forudsætning for forbrugernes gunst. Fremadrettet vil der komme stadig større fokus på, hvilke aktører, som bidrager til løsninger af fællesskabets udfordringer – og dem, som skaber dem.”

Rapporten kigger som nævnt frem mod år 2030, men det er nu, der skal sættes ind, hvis fremtidens detailhandel skal følge med forbrugernes udvikling. I den forbindelse glæder det Rasmus Lindvig, at man i Slagelse Kommune allerede er i gang med et godt samarbejde og en konstruktiv dialog mellem såvel detailhandlen og erhvervsforeningerne som kommunen. 

Læs hele rapporten her

Om skribenten

Mette N.

Del dette indlæg