Arbejdet med at få skabt en fælles vision for erhvervslivet i hele Slagelse Kommune fortsætter. Tirsdag 26. april inviteres alle til at bridrage til processen, når vi afholder stor konference på Comwell Klarskovgaard i Korsør.
Har du hørt om vores ambitiøse projekt – Erhvervsvision 2030 – en langsigtet vision for kommunens erhvervsliv?
Målet er klart. Erhvervsvision 2030 skal sikre udvikling og stabilitet på den lange bane i Slagelse Kommune. Vi har de bedste udviklingsmuligheder og erhvervsvisionen skal sikre, at vi frem mod 2030 skaber og tiltrækker endnu flere virksomheder, skaber flere arbejdspladser, sikrer de bedste forhold til jer som erhvervsdrivende samt at vi generelt får et bedre omdømme som erhvervsvenlig kommune.
Alle inviteres med om bordet
På konferencen i april præsenterer vi den foreløbige ramme for erhvervsvisionen, som er baseret på det arbejde og de input, vi har fået ved den første konference i oktober 2021. Et fremtrædende punkt herfra, er vigtigheden i samarbejde, som er kernen til succes i vores kommune. Ikke kun private erhvervsdrivende imellem, vi skal have alle med.
Derfor glæder vi os over at invitere alle erhvervsdrivende og virksomheder samt repræsentanter fra Slagelse Kommune, uddannelsesinstitutionerne, kultur og turisme og politikere med ind i visionsprocessen ved deltagelse i denne konference.
Dagen vil bestå at inspirerende oplæg og involverende gruppearbejde. Vi håber, at rigtig mange, har lyst til at bidrage til visionen. Jo flere, der engageres, des højere succesrate.
Læs mere og tilmeld dig
Du kan hente invitationen til konferencen og tilmelde dig her
Her kan du læse mere om baggrunden for Erhvervsvision 2030
Del dette indlæg