Nyt navn – samme service

Mette N. Slagelse Erhvervscenter, Slagelse Kommune

Slagelse Erhverv – Erhvervsservice ved Storebælt bliver fremover navnet på Slagelse Kommunes Erhvervsservice.

Den 1. april blev erhvervsservice igen en integreret del af Slagelse Kommune, som følge af den politiske beslutning, der blev truffet i efteråret 2022. For at markere overgangen finder du fremover din lokale erhvervsservice under navnet: Slagelse Erhverv – Erhvervsservice ved Storebælt.

Slagelse Kommune ønsker at optimere samarbejdet på tværs af fagområder til gavn for de mange virksomheder og iværksættere. Målet er at skabe de bedste rammer for vækst og udvikling af erhvervet lokalt.

– Vi har lyttet til de erfaringer vores virksomheder deler med os. Derfor styrker vi det interne samarbejde, der sikrer let adgang til lige netop den hjælp, virksomhederne har brug for fra os som kommune. For at gøre det attraktivt at etablere nye og udvikle en eksisterende virksomhed i Slagelse Kommune, skal vi være klar med de tilbud og den service, der efterspørges, udtaler borgmester Knud Vincents.

Samme team

Erhvervsservice forsætter med det samme team, der yder samme erhvervsservice som hidtil, lige fra den daglige sparring, direkte med virksomhederne, til udvikling af gode rammevilkår for erhvervet i bredeste forstand. Det erfarne hold bliver fremover en del af Teknik-, Plan- og Erhverv.

Det lokale perspektiv og nærheden til virksomhederne er afgørende for den gode erhvervsservice. Derfor vil erhvervsservice fortsat være at finde både i Skælskør og Korsør hver torsdag, ligesom det altid er muligt at få besøg af en af konsulenterne ude i din virksomhed.

Man kan fortsat finde Slagelse Erhverv på Posthuset på Sdr. Stationsvej 26, 1. sal i Slagelse.

Du kan læse mere om ændringen her

Om skribenten

Mette N.

Del dette indlæg