Skælskør Erhvervsforening har som følge af Detailhandelsanalysen udvalgt en række projekter i deres handlingsplan, som de vil arbejde videre med. Et af dem handler om digitalisering og derfor inviteres alle virksomheder – butikker, håndværkere og øvrige erhverv – til informationsmøde om projekt Digital Ledelseskultur. Mødet er åbent for alle erhvervsdrivende i Slagelse Kommune.
lle virksomheder i Skælskør og øvrige Slagelse Kommune har nu en enestående chance for at blive klogere på, hvordan du kan bruge digitalisering og sociale medier i din virksomhed. Og det er uanset om du har en butik, en håndværkervirksomhed eller driver anden form for virksomhed.
Projektet Digital Ledelseskultur kommer til Skælskør og Skælskør Erhvervsforening inviterer derfor til informationsmøde om tiltaget på konferencecenter Kobæk Strand i Skælskør mandag den 9. september kl. 19.00-21.00.
Her bliver der givet en grundig orientering om projektet. Du bliver som deltager i Projekt Digital Ledelseskultur tilbudt udviklingsforløb, sparring og workshops, således at du får lige præcis den løsning, der passer til din virksomhed. Alle deltagende virksomheder får desuden mulighed for efterfølgende individuel sparring.
Digitaliseringsprojektet gennemføres af Skælskør Erhvervsforening i samarbejde med Slagelse Erhvervscenter og Roskilde Handelsskole. Alle virksomheder i Slagelse Kommune er som nævnt velkomne til mødet.
Tilmelding til infomødet skal ske på mail: [email protected] senest 5. september 2019.
Del dette indlæg