Tillykke til 17 lokale gazeller i 2021

Mette N. Vækst

Dagbladet Børsen har igen kåret årets vækstvirksomheder. Ud af 1958 gazeller på landsplan har vi 17 af de hurtigt voksende virksomheder her i kommunen, som beskæftiger sig indenfor forskellige brancher.  

I år er 17 lokale virksomheder kåret til Børsen Gazelle. For den præstation skal der herfra lyde et stort tillykke.

At blive kåret til gazellevirksomhed er et bevis på kontinuerlig vækst. Børsen, der i mere end 25 år har stået bag kåringen, holder traditionen i live, da de gerne vil fremhæve gazellerne som vigtige rollemodeller i erhvervslivet.

– De er erhvervslivets ildsjæle. Det er tydeligt, at gazellerne er gode til vigtige kommercielle discipliner som at lave et godt produkt, at give god service til kunderne og at trodse modgang. De mennesker har et ekstra gear, simpelthen, udtaler chefredaktør Niels Lunde i Børsen.  

Erhvervschef Per B. Madsen i Slagelse Erhvervscenter ser også god grund til at fremhæve og hylde de virksomheder, der klarer sig godt:

– Når det går godt ét sted, smitter det af på os alle. Og her er Gazellevirksomhederne med til at vise vejen frem. De kan med rette være stolte af at bringe værdi, vækst og fremgang her til Slagelse Kommune, til inspiration for andre.

Her er Årets Gazeller i Slagelse Kommune:

Kåret for første gang:

SABA Sikring ApS, Slagelse

Tømrerfirmaet Martin Larsen ApS, Skælskør

KMS Rengøring ApS, Slagelse

Seagull ApS, Slagelse

Stålkompagniet ApS, Slagelse

Dania Software A/S, Slagelse

KC Teknik ApS, Slagelse

Bottzauw ApS, Slagelse

Ultimate Trading ApS, Slagelse

Kåret for anden gang:

Isocom ApS, Boeslunde

Salale ApS, Slagelse

Arkidesign ApS, Korsør 

Tranderup VVS, Skælskør

Scansteel Foodtech A/S, Slagelse

Kåret for fjerde gang:

Flindholt.dk ApS, Slagelse

KL Specialservice A/S, Slagelse

Kåret for femte gang:

Achton A/S, Korsør

Om skribenten

Mette N.

Del dette indlæg