Tillykke til 28 lokale gazeller i 2023!

Mette N.Slagelse Kommune, Vækst, Virksomhed

Børsen har igen i år kåret vækstvirksomheder over hele landet. Ud af 2781 gazeller på landsplan har vi 28 af de hurtigt voksende virksomheder her i kommunen, som beskæftiger sig indenfor vidt forskellige brancher. Uanset om de er kåret for første gang eller har været kåret flere gange, så er det en flot bedrift, som fejres på Rådhuset i december.   

At blive kåret til gazellevirksomhed er et bevis på kontinuerlig vækst over en længere periode. Det er dynamiske virksomheder, der på forbilledlig vis bidrager til lokal fremgang og i flere tilfælde også til at skabe nye arbejdspladser i vores kommune.

– Først skal der lyde et stort tillykke til de 28 lokale Gazellevirksomheder. De har vist en imponerende evne til at navigere i et skiftende erhvervsklima og opnå succes. Det er til gavn og inspiration for os alle. Derfor fortjener de anerkendelse for deres bidrag til vores lokalsamfund. At skabe vækst og fremgang i erhvervslivet kommer os alle til gode, og det ønsker vi som kommune at understøtte på bedste vis, udtaler borgmester Knud Vincents.

– Jeg er, som borgmester Knud Vincents, pavestolt over årets flotte Gazelleresultat. Sidste år havde vi 21 Gazellevirksomheder i Slagelse. I år fejrer vi 28 lokale Gazellevirksomheder, endda en 6. gangs kåring. Det er noget af en bedrift, og først og fremmest virksomhedernes egen fortjeneste. Som kommune ønsker vi – bl.a. med vores nye Erhvervsstrategi – at styrke samarbejdet og fortsætte de gode takter til gavn for eksisterende og nye virksomheder i Slagelse og Region Sjælland, supplerer Direktør for Erhverv, Ejendomme og Teknik, Jesper Schlüter.

Kåring siden 1995

Børsen, der siden 1995 har stået bag kåringen, fastholder traditionen, da de gerne vil fremhæve gazellerne som vigtige rollemodeller i erhvervslivet.

– Hvert år er det som om, at de mennesker, vi møder, har en fælles læring af, hvad der har skabt dette års succes. Årets læring var: Omstillingsparathed. Men den store iagttagelse, når vi møder disse mennesker, erhvervslivets ildsjæle, er, at de er så ambitiøse. De har modet og viljen til at række ud efter noget, som er større end dem selv, siger Chefredaktør Niels Lunde i en kommentar til årets Gazellekåring i Børsen.

Her er årets Gazeller i Slagelse Kommune

Kåret for 1. gang:

Aspagaarden-STF ApS, Slagelse

DGL Danmark ApS, Slagelse

ATE Energy ApS, Slagelse

Dansk Skov og Handel ApS, Slagelse

Skælskør Arkitekterne, Skælskør

KBE-Byg ApS, Slagelse

Westrup ApS, Slagelse

Nomia Slagelse ApS, Slagelse

KESupply A/S, Korsør

Sørby VVS & El-Service ApS, Slagelse

MJT ApS, Slagelse

Two Socks ApS, Slagelse

Webto ApS, Slagelse

Slagelse Kloakservice ApS, Slagelse

Pejsehuset ApS, Slagelse

Mester-Smeden ApS, Slagelse

Kåret for 2. gang:

Nail 4 You ApS, Korsør

Vilcon ApS, Slagelse

PE Company A/S, Slagelse

KC Teknik ApS, Slagelse

2Lift ApS, Slagelse

Bato Nordic, Slagelse

Fazade ApS, Korsør

Kåret for 3. gang:

Seagull ApS, Slagelse

Stigefabrikken.dk ApS, Slagelse

Kåret for 4. gang:

Salale ApS, Slagelse

Notek ApS, Korsør

Kåret for 6. gang:

Slagelse Liftudlejning ApS, Slagelse

Fejring og netværk

Igen i år er alle lokale Gazellevirksomheder inviteret på Rådhuset 8. december. Formålet med mødet er, udover en officiel fejring, at give virksomhederne mulighed for at møde hinanden, udveksle erfaringer samt komme med input til Slagelse Kommune.

– Vi ser frem til at mødes til fejring og dialog. Fra kommunens side har vi et stort fokus på at skabe de bedste rammer og vilkår for at udvikle og drive erhverv lokalt, så vi kan helt sikkert få et udbytte af mødet, slutter Knud Vincents.

Om skribenten

Mette N.

Del dette indlæg